Historien om pladeselskabet VØB Music
VØB MUSIC startede i 1987, samme år som vi udgav vort andet kassettebånd UJ Å´Cykle. Og det var egentlig det der var årsag til det. Vi syntes selv at vi havde fået lavet en rigtig god produktion, der var værd at udgive i et større antal. Derfor sendte vi båndet rundt til 20 eksisterende pladeselskaber. Nogle mente ikke det kunne svare sig at svare på vores henvendelse, nogle skrev nej tak, men fire pladeselskaber var interesseret i at udgive for os. Generelt for alle fire, var dog at vi selv skulle købe et vist antal bånd (300 - 500), samt at vi først fik royality, når der i alt var solgt 1000 kassetter.
Selvfølgelig var vi selv interesseret i at købe vores udgivelse....men vi kun alligevel ikke lade være med at regne på, hvad det ville koste selv at udgive. Det viste sig, at det antal vi skulle købe svarede prismæssigt til det, som det kostede at producere 1000 kassettebånd.
Derfor startede vi VØB MUSIC. Nu er det jo ikke nok at producere båndene, de skulle jo også sælges. Ingen daværende distributionsselskaber var særlig interesseret i at sælge vores udgivelse Derfor gik selv i gang. Nogle solgte vi når vi var ude at spille. Ud over det "legede" fire af gruppes medlemmer sælgere. Faktisk lykkedes det i løbet af 14 dage, at sælge 500 bånd. Vi havde også kontakt med 80 lokalradioer samt lokale tv-stationer. Det blev til en VØB udsendelse i Ålborg lokal TV, samt en placering som nr. 3 i TV49, Dansk på toppen, med melodien UJ Å´Cykle.
Vi kørte også en tur til pladebutikker i de Nord- og Vestjylland. Mange var villige til at tage Uj Å´Cykle i kommission. På turen besøgte vi også diverse lokalradioer. Tre måneder efter kørte vi så rundt, og fik afregning for det solgte. Denne metode fandt vi ud af var en dårlig ide. Indtjeningsmæssig var der lige til benzinen, samt den Hotdog vi købte ved pølsevognen i Herning. UJ Å´Cykle er dog stadig vor mest solgte udgivelse, med alt i alt 1000 eksemplarer. men andre af vore udgivelser er godt på vej dertil.