Udgivelser

I 1986 udgav VØB deres første udgivelse, der gav navn til musikgruppen VØB og pladeselskabet VØB MUSIC. kassetten har titlen: Vi øver bare. Ideen med kassettebåndet var at lave en udgivelse som gruppens medlemmer kunne bruge til julegaver til familie og venner, men det har jo vist sig med tiden, at det er blevet til meget mere. Teknisk set har båndet ikke den store kvalitet. Det blev indspillet i et 8 spors studie i Svenstrup. Studiet havde til huse i en lagerhal, mellem diverse papkasser og lagervarer. Indspilningen startede kl. 10.00 og kl. 15.30 var vi færdige, og så havde vi endda nået at få en pause, så vi kunne få os en frokostpølse, Dagen efter blev de 11 sange mixet, det tog ca. 2,5 timer. Selvom båndet er et klenodie for VØB, sælges det ikke mere, I øvrigt kan nævnes, at en af kompositionerne, er anvendt i børneudsendelse i DR/TV.

I 1987 udgav VØB kassettebåndet UJ Å´Cykle. Båndet blev indspillet i KOMO Studiet i Herning, og Ole Viinberg der var tekniker, var noget "hård" ved os. Tænk....han ville have, at vores instrumenter skulle stemme, når vi indspillede.....Båndet blev en stor succes, og åbnede mange døre for VØB. Det blev trykt 1000 kassettebånd, og bortset fra en håndfuld "familiære" bånd, er resten solgt. Trods succesen bliver UJ Å´Cykle ikke genoptrykt. UJ Å´Cykle er Dansk Country og Folk Musik.

I 1989 var VØB igen i KOMO Studiet i Herning. Denne gang for at indspille kassette og LP med titlen Hilsen til vore børn. Produktionen indeholder 11 kompositioner med Dansk Folk og Viser. Kassettebåndet har der løbende været godt salg af. Det var der også af LP'en i starten...men det var jo lige i perioden hvor CD'en rigtigt kom på markedet. Så på nuværende tidspunkt har vi næsten solgt alle bånd, men har et ret stort lager af LP'er. Så hvis nogen der læser dette vil givet et godt tilbud på 500 LP'er, så bare sig til. En af kompositionerne "Jeg vil bo på landet" har været flittigt anvendt i Danmarks Radio i udsendelsen "Som landet ligger" med Anders Søgaard. Hilsen til vore børn er også lidt speciel ved at det er første udgivelse, hvor vore børn Anja og Mia medvirker på vore indspilninger.

I 1992 havde vi i familien lavet et musikalsk eventyr der hedder Kalanihara. Vi opførte det Live, men da mange børn spurgte om vi ikke havde det på bånd, lavede vi en optagelse hjemme i stuen, med det tekniske midler vi havde til rådighed. De bånd vi trykte er blevet solgt, og der vil ikke blive trykt yderligere.

I 1993 udgav vi kassettebåndet "Du er bare dejlig" med gruppen Havsalt fra Broager. Båndet indeholder nogle dejlige danske sange, samt nogle Irsk Traditionelle sange. Hovedkræfterne på båndet er Annette og John O' Driscoll. Desværre eksistere Havsalt ikke mere, men Annette O' Driscoll er stadig aktiv indenfor Folk og Visemusikken. Der er få eksemplarer tilbage af denne udgivelse.

I 1993 tog TEAM VØB igen i studiet. Denne gang i AKS Studiet i Borup ved Randers. Indspilningen stod denne gang på Dansk Country og Folk Musik. TEAM VØB samlede alle sine musikalske venner til indspilningen, og i alt medvirker 15 personer på indspilningen. Produktionen der indeholder 12 kompositioner, er udgivet på kassette og CD. Vi rider mod vest er stadig en god og aktuel salgsartikel.

I 1995 udgav VØB MUSIC kassettebåndet "Aktiviband spiller op", med Aktiviband der er et handicaporkester, der på daværende tidspunkt havde til huse i Aktivitetshuset i Hobro.

I 1996 var der igen gang i det musikalske eventyr Kalanihara. Så TEAM VØB indspillede de 10 sange der indgår i eventyret på et kassettebånd. Til båndet blev der lavet et sanghæfte med becifringer. Både bånd og sanghæfte kan stadig købes.

I 1998 gik TEAM VØB i gang med et rigtigt familieprojekt, nemlig indspilningen af Skovens Ånd, der indeholder 14 danske sange om natur og kærlighed. CD'en er præget af Folk genren lidt viser, lidt jazz og lidt blues. Ud over familien Pedersen bestående af Torben, Eva, Anja og Mia, medvirker også Dion Rolin, Mads Horsbøl, Søren Michael Sørensen og Bent Thinggaard.

Foreløbig "sidste skud på stammen" af udgivelser er Cd'en "Øjne som blå violer" med Anja Guldhammer udgivet i år 2000. Lad jer nu ikke snyde....jo.....jo...Anja er rigtig nok den Anja der blev født som Vøbber, og stadig har tæt tilknytning til VØB. Øjne som blå violer indeholder 12 Dansktop sange. Både gamle kendte kompositioner, og kompositioner som Anja selv er mester for, derudover er der også et par VØB kompositioner på indspilningen. Øjne som blå violer er blevet rigtig flot modtaget i Dansktop kredse. I mange uger har den ligget på Top 30 på dansketoppen.subnet, foreløbig med bedste placering som nr. 3.

 

Vi holder os da ganske godt

Vi holder os da ganske godt er Vøbbernes 20 års jubilæums cd. Musikken er folk og viser med præg af country, jazz og blue grass.

Cden giver et godt indtryk af hvordan VØB lyder live.